Handelsstandens Foreningspunkt

Kilde: E. Thon og R. Due: Kristiania Børs 1819-1919. Kristiania 1919, s. 5-7.

Otto Collett
Otto Collett (foto: digitaltmuseum.no)

Det hædrende Hverv er mig overdraget at føre Ordet, idet en for Stad og Stat vigtig Indretning tager sin Begyndelse. Jeg føler fuldkommen, hvorlidt jeg er istand til ved denne Leilighed at udfylde en Talers Plads, men glæder mig ved, at Sagens egen Vigtighed maa lægge den Vægt til mine Ord, som jeg selv ikke vil formaa at give den.

Ja sandelig: altfor længe have vi følt Savnet af den Indretning der nu skal træde i Virksomhed, til at dens Nytte og Nødvendighed skulde behøve nogen Talsmand. - Alle Stænder have enten et Overhoved eller et Laug, kun Handelsstanden, dette vigtige Hjul i Staten har manglet et Foreningspunkt. Vi have seet Følgerne, og jeg vil ikke dvæle derved, thi det skal ikke være meere. Handelen og især Vexelomsætningen vil herefter ei blot i Hovedstaden, men ogsaa i Rigets øvrige Byer faae en mindre vaklende Bevægelse, idet dens Virksomhed ordnes fra et Hovedpunkt, og denne Anskuelses Rigtighed behøver for denne oplyste Forsamling intet Bevis, - og jeg fremstiller den kun for Erindringen, for at vække Forestillingen om vor Indretnings Vigtighed, og for derved at opvække desto meere levende den Taknemligheds Følelse for vor Regiering, der bør characterisere den gode Borger. I denne som i enhver Henseende skylde vi nemlig vor Stats vise Styrere saare meget, og ligesom de have fremmet vort Ønske, fordi de ansaae Opfyldelsen deraf gavnlig for det Almindelige [Vel], saaledes bør vi ogsaa vise vor Taknemmelighed derved: at vi ved en rigtig Benyttelse af det os tilstaaede Gode opfylder deres Forventning. Her - fra vor Handels Middelpunkt - her hvorifra Liv og Virksomhed skal udgaae til Landets øvrige Egne - her oprinde en god Aand, for hvilken enhver privat Fordel, der ikke tillige er Statens, ikke kaldes Fordel - og som stedse anser det Enkelte undet det Hele - denne Aand vil da snart som det udstrømmende Lys udbrede sig i stedse større Kredse, og medens Fædrenelandet i Handelsstanden erkiender et velgiørende uundværligt Led, skal Udlændingen lære at agte og forandre sit vistnok ikke fordelagtige Omdømme om Norges Handlende.