Jeg vil forutskikke den bemerkning, at min stilling til dette spørsmaal er temmelig klar, idet jeg foran sidste valg i samtlige mine valgforedrag aapent uttalte, at jeg ikke i næste periode kunde være med paa at stemme for almindelig politisk stemmeret for kvinder, saa mine vælgere er fuldt bekjendt med mit standpunkt i saa henseende.
Det var nogle uttalelser av herrerne Bryggesaa og Eftestøl, som bevirket, at jeg forlangte ordet. Hr. Bryggesaa talte om, at der var vist en seig motstand mot kvindestemmeretten, og hr. Eftestøl uttalte sig i samme retning. Der var vist en seig passiv motstand fra høirehold, sa han. Det kunde kanske ikke være av veien at mindes en smule, hvordan det er gaat med denne sak.
Den begrænsede kommunale stemmeret blev indført ved loven av 29de mai 1901. Ved behandlingen av denne lov var der nogen uenighet om den censusgrænse, man skulde vælge. Hr. Bryggesaa var noget inde paa det. Jeg vil faa lov at minde om, at hvis jeg ikke tar meget feil, var professor Hagerup av dem, som talte for den censusgrænse, som blev vedtat, 300 kr. paa landet og 400 kr. i byerne, mens hr. Gunnar Knudsen holdt paa grænserne 400 kr. og 600 kr. Jeg tror ikke jeg tar feil i det. Saa forelaa der i 1902 forslag om begrænset statsborgerlig stemmeret for kvinder. Man hadde da et aars erfaring med hensyn til den kommunale at se tilbake til. Konstitutionskomiteen fandt at burde indstille samtlige de foreliggende forslag til ikke bifald, og komiteen uttalte: «Ved forandringen i formandsskapslovenes § 2 av 29de mai 1901 har kvinder erholdt kommunal stemmeret, og det maa da ansees ønskelig, inden man gaar til nærmere drøftelse av spørsmaalet om statsborgerlig stemmeret for kvinder, at vinde nogen erfaring for, hvorledes den kommunale stemmeret vil virke.»
Indstillingen var enstemmig, og den vedtokes enstemmig og uten debat i Stortinget. Saa forelaa der for Stortinget i 1903¿04 forslag om statsborgerlig stemmeret for kvinder. Konstitutionskomiteen uttalte, at «da den kommunale stemmeret for kvinder kun har virket ved et valg, er i ethvert fald den erfaring, som konstitutionskomiteen i 1901¿1902 ansaa det ønskelig at vinde, før man optok spørsmaalet om almindelig statsborgerlig stemmeret for kvinder til drøftelse, meget liten og uskikket til fra samme at dra slutninger angaaende den statsborgerlige.» Hele konstitutionskomiteen sa, at erfaringen var for liten, og Stortinget sluttet sig enstemmig til konstitutionskomiteens uttalelse. I 1904 forelaa der forslag om almindelig stemmeret for kvinder. Det fik kun 30 stemmer. Det blev uttalt av flere repræsentanter, at den indskrænkede stemmeret kun hadde virket ved et valg, saa man vilde ikke gaa videre da. Det var den seige motstand, denne motstand fra høirehold, som hr. Eftestøl sa. Men har praktisk talt staat enig om, at der skulde kræves nogen erfaring, før man gik til utvidelse av stemmeretten. Saa fik man da i 1907 den begrænsede statsborgerlige stemmeret. Jeg var selv med og stemte for den. Man hadde da erfaringen med hensyn til den kommunale stemmeret fra valgene i 1901 og 1904 at se tilbake til. Saa vedtok man i 1910 den almindelige kommunale stemmeret. Jeg var ogsaa med og stemte for den. Man hadde da tre kommunale valg at se tilbake til, valgene i 1901, 1904 og 1907. Og saa kommer man nu og vil han den i 1907 vedtagne begrænsede stemmeret gjort almindelig, naar man kun har ét valg at se tilbake til.
Jeg tror, det stemmer noksaa godt med Stortingets holdning i stemmeretsspørsmaalene i de senere aar, at man nu indtar det standpunkt, som konstituitionskomiteens mindretal indtar. Man maa huske paa, at det her dreier sig om ganske betydelige utvidelser. Ved utvidelsen i 1907 fik ved sidste valg ca. 295 000 kvinder stemmeret. Der var ca. 485 000 stemmeberettigede mænd. Altsaa blev der ved sidste valg en stemmeretsutvidelse av ca. 61%. Hvis man nu skal gaa til at gjøre den statsborgerlige kvindestemmeret almindelig, vil der efter de oplysninger, man er i besiddelse av, bli ca. 255 000 kvinder, som faar stemmeret, som tillæg til de nuværende. Altsaa vil der da bli ca. 485 000 stemmeberettigede mænd mot ca. 550 000 stemmeberettigede kvinder. Det vil betyde en utvidelse av ca. 32,7 %. Jeg synes, at der kunde være grund til, som hr. Suhrke sa, at puste litt i bakken. Jeg er selvfølgelig fuldt ut enig med hr. Suhrke i, at det principielle spørsmaal er fuldstændig avgjort, og der er ikke, som hr. Eftestøl lot til at ville la skinne igjennem, spørsmaal om nogen lang utsættelse; det kan man selvfølgelig gaa ut fra som en given ting, at der er kun tale om en kort utsættelse. Og jeg er saa fuldstændig enig i den uttalelse, som hr. Bryggesaa fremkom med, at kvinderne har ved sin deltagelse, baade ved sidste statsborgerlige valg og sidste kommunale valg og da især i byerne, lagt en saa stor interesse for dagen for offentlige anliggender, at det selvfølgelig kun maa spaa godt for den fuldstændige gjennemførelse av stemmeretsspørsmaalet, saa at den statsborgerlige stemmeret blir helt almindelig.
Jeg kan endvidere erklære mig enig med hr. Bryggesaa, naar han sa, at man antagelig ikke kunde faa høre her i salen det, som har været anført av og til tidligere, at aarsaken til, at man nu ikke vilde gaa med paa almindelig statsborgerlig stemmeret, var den, at socialisterne derved vil faa vind i seilene og faa altfor stor overvegt. Jeg uttalte mig i saa maate ganske tydelig, da saken om den almindelige kommunale stemmeret var fore i lagtinget, og vedkjender mig fuldtut, de ord, som jeg da uttalte. Det er ikke min aarsak til at mene, at man her som overalt ellers, hvor der har været tale om utvidelse av stemmeretten, bør gaa skridtvis frem. Jeg mener, at grundlovens § 112 gir tydelig anvisning paa veien, paa at man skal gaa skridtvis frem her. Jeg vil minde om, at da vi i 1907 stemte over almindelig statsborgerlig stemmeret for kvinder, var mænd som præsident Berner og Gunnar Knudsen mot.
Jeg kan i alt væsentlig slutte mig til det, som blev uttalt av hr. Bryggesaa om sencussystemet. Det er selvfølgelig saa at det byder paa visse uheldige sider, og jeg skal medgi, at det kan lede til, at mange særdeles vel kvalifiserte kvinder paa den maate kan bli utelukket. Jeg beklager forsaavidt det; men jeg mener, at man faar se bort fra de forholdsvis faa tilfælde, hvor disse beklagelige resultater opstaar, og se paa den store almindelige regel, og da mener jeg, at kunde mændene i saa lang tid klare sig med censussystemet, kan sagtens kvinderne klare sig i de faa aar, som her kan bli tale om at vente, før man gaar over til almindelig statsborgerlig stemmeret.
VIRKSOMME ORD