Deres Excellence, Norges Riges Statholder!
Overensstemmende med Grundlovens Bud er Norges Riges tredie ordentlige Storthing forsamlet, for at beraadslaae over Fødelandets Anliggender.
Af den nys oplæste, af Hans Kongl. Majestæt Storthinget naadigst meddelte Underretning om Rigets Tilstand, vil National- Repræsentationen vistnok med sand Beroligelse have erfaret hvor saare meget Godt, der siden Rigets Forening med Broderlandet i Almindelighed, som siden seneste Storthing i Særdeleshed, til Fødelandets Opkomst er udrettet. Men ingenlunde maae vi, ingenlunde bør vi derfor skjule for os selv, hvad Erfaring og Local-Kundskab om Rigets forskjellige Egne noksom viser, at større og mindre Mangler herske i det Indre ved Handelens Standsning og Næringskildernes dermed forbundne successive Tilintetgjørelse. Landsfaderen, Rigernes fælleds Konge, Han, til hvem Borgeren i sin Nød saa gjerne tyer, fordi Erfaring fuldeligen har viist og viser, hvorlunde Han, hvor Han kan, med rund Faderhaand hjelper den Trængende, - Han vil, ved sin seneste Nærværelse inden Rigets Grændser, noksom have gjort denne Erfaring.
Ikke være det imidlertid her sagt, for at forøge et Mismod, der maaskee for Tiden hos Mange kun altfor meget er udbredt. Kjende bør vi til Grunden vor Stilling, for at kunne afhjelpe dens Mangler; men kjende vi den fuldeligen, da torde vi maaskee og vorde overbeviste om, at end eier gamle Norge Kræfter til, efterhaanden at afhjelpe sin Trang, saalænge Enighed hersker, saalænge den lovgivende og udøvende Magt fælleds have Tiltroe til hinanden, kort, saalænge Statskræfterne i Forening med det enkelte Individ virke til eet, ikke til forskjelligt Maal.
Fred have Tvillingrigerne med deres Naboer; Hs. Kongelige Majestæt har i sin Tale naadigst forsikret os herom; Fred har Norge i sit Indre, imedens over saa mange af Europas Stater - i pecuniair Henseende underkastede samme Trængsler som vort Fødeland - end synes at hvile et Uveir, der allerede bebuder sig ved Lynglimt fra Horizonten.
Saare vigtige ville sandsynligen de Forslag være, som ved nærværende Storthing forelægges National-Repræsentationen til bedømmelse; men jo vigtigere de ere, jo større Ret har Nationen og til at fordre, at de skulle drøftes med Tilsidesættelse af alle smaalige Lidenskaber, at de skulle drøftes blot med Hensyn til Fødelandets, ikke til eget Vel, uden hvor dette med hiint kan staae i Forbindelse.
Den er reist denne herlige Bygning, Norges Constitution, ved Folkets Kraft og vor Konges vise Maadehold, i en Tidspunct, da Scandiens Nationer vare rede at tilintetgjøre hinanden, og uden at den er bygget, som Constitutioner i Almindelighed, paa Borgerkrig og Borger-Tvedragt; den vedligeholdes ved sand Patriotisme, ved Mod, Kraft og Enighed!
Saaledes gaaer da nu National-Repræsentationen over til sit vigtige Hverv, i det den med Inderlighed udraaber: Gud bevare Kongen og Hans Riger!