Jeg tillader mig ved nogle faa Ord at afgive den Erklæring, at ikke heller jeg tør negte min Stemme til Ophævelsen af det Forbud, hvorved Jøder ere udelukkede fra Riget. Jeg tør det ikke, fordi jeg som Kristen ei skulde kunne forsvare det og som Menneske er mig bevidst, at Samvittighedens Stemme, at Humanitet, at de ædleste Følelser i det menneskelige Hjerte oprøre sig mod en saadan Krænkelse af den Kjærlighed, der minder om vor fælles Guds omfattende og uendelige Barmhjertighed. Man har til Forsvar for en modsat Beslutning taget saagodtsom udelukkende sin Tilflugt til materielle Interesser; men i den deraf udledede Argumentation skjulte sig store Vildfarelser. Det ydre Menneske staaer dog ei isoleret fra det indre, og dersom dydige Grundsætninger lede Menneskets Handlinger, saa føre disse upaatvivlelig til Velsignelse, hvor lidet lovende end Udsigterne dertil stundom kunne være for menneskelige Øine. Unegteligt er det derfor den klogeste politiske Regel, stedse at tage Gud med paa Raad, og var der end nogen klogere Regel for de Udvortes Anliggender, saa burde dog Enhver bede Gud bevare sig fra at følge den.
Overbeviist om, at denne Gud ei har givet os Norges Land saaledes til Odel og Eie, at vi med hans Villie skulde kunne udelukke derfra et Folk, som han ogsaa opholder paa Jorden, tør jeg ei negte Jøden Adgang til Riget; thi det staaer dog vel fast, at Jorden og dens Fylde er Herrens.
Det er da min Mening, at der er langt vigtigere Indlæg i denne sag end Skribenters og Børskommiteers - vi have Religionens, Humanitetens, Ydmyghedens, Kjærlighedens - disse har jeg agtet paa, og jeg vil lade mig lede af de Oplysninger, som ved dem meddeles, idet jeg trygt overlader Følgerne deraf til Ham, hvis kjærlige Omsorg omfatter den Frie og den Ufrie, den Kristne og Jøden.
VIRKSOMME ORD