Rigtig Kundskab

I Henseende til Besvarelsen af det vigtige Hovedspørgsmaal, der skal afgøre Norges fremtidige Skjæbne, maa det vel fornemmeligen komme an paa en rigtig Kundstab om, hvad Forandring Rigets Kraft har undergaaet siden den Tid, da man - efter modent Overlæg - svor Norges Constitution, og altsaa dets Selvstændighed, Uafhængighed og Udelelighed, Troskab, og Landets Sønner kaldtes til Kamp for Navn og Frihed. Derfor bør vel den til at undersøge Rigets Tilstand udvalgte Committee først tilendebringe sine Undersøgelser, og forelægge det samlede Storthing Resultaterne deraf, forinden man kan eller bør indlade sig i at underhandle om Foreningen og dens Puncter. Dette troer jeg at være den rigtigste og tillige forsigtigste Fremgangsmaade ; thi, lad end saa være, at maaskee Mange troe at kunne allerede tilfulde indsee, at en Forening med Sverig er enten uundgaaelig nødvendig, eller endog fordeelagtig: saa maa man dog antage, at den største Deel af Norges Indvaanere, i hvis Bryst Harme over Begivenhedernes uforventede Gang blander sig med levende Følelse for Norges Navn og Hæder, ikke uden tilstrækkelige Grunde vil kunne antage en saadan Troe. Jeg for min Deel kan ikke fatte, hvorledes der, efter den Grundlov, vi Alle have besvoret, kan skrides til nogen Underhandling om Forening, forinden vi have nøiagtigen undersøgt, hvad der er gjort af dem, i hvis Hænder Folket lagde sin Skjæbne i Farens Øieblikke, og som have havt Indflydelse paa Tingenes Gang. Var det end blot for Formens eller Skinnets Skyld - da skulde jeg dog formene, at vi skyldte vor egen Nation den samme Grad af Forsigtighed, som vi have troet at skylde de kongelige svenske Commissarier.