VIRKSOMME ORD
VIRKSOMME ORD
VIRKSOMME ORD

Kristendommen er reformativ

av Peder Tobias Eiesland, ,
Debatt om stemmerett for kvinner
Stortingstale | Kvinnesak, Stemmerett

Jeg maa sige, at det er en besynderlig Opfatning af historiske Kjensgjerninger, den ærede Ordfører lægger for Dagen, en Opfatning, som jeg maa karakterisere som den rent mekaniske. I en saadan stor Kulturbevægelse som Kvindesagen kommer ikke begivenhederne som utaf en Sæk med én Gang. Der er vel en Begyndelse og Udvikling, som der er et bestemt Endemaal. Naar Hr. Hval i sit sidste Tilsvar talte om at slaa en Streg over visse Ting, vil jeg dertil bemærke, at det er netop det, som vi retter en Anke mod Flertallet for, at det vil slaa en Streg over Historien og Udviklingen. Vi ser den i Sammenhæng, og jeg maa sige for min Part, jeg ser den uden Frygt, forvisset om, at den vil naa sit Maal, forvisset om som Kristen, at det Guds Ord, som jeg tror paa, vil være Saltet og Kraften i Udviklingen og bære den frem. Naar man nu igjen har berørt det religiøse eller theologiske, kan jeg ikke lade det være ganske at svare derpaa. Jeg mener, at vi Præster skulde være de første og ivrigste til at være med paa at fremme Frihed og Lighed og Broderskap blandt Menneskene, ikke paa revolutionær Maade, men ad den sunde, rolige Udviklings Vei, og det er netop det, vi vil, i denne Sag ogsaa. Lad saa være, at Kristendommen, det erkjender jeg, som selve Naturen i Ægteskabet indrømmer Manden en principal Stilling, tilkjender ham en Førsterang, - dermed er ikke givet, at enhver Mand og alle Mænd skal herske over alle Kvinder, ligesaalidt som det er givet efter Guds Ord, at Militærdespotiet skal vedgive at have skriftlig Sanktion til Dagenes ende. Jeg tror, at Kristendommen er reformativ, og at Kristus i Hovedsagen kun har givet dette store Bud, at vi skal elske hverandre. Kan vi bare tage den med os, tror jeg nok, at vi rolig kan gaa vor Gang. Og jeg frygter ikke for, at vi ogsaa kan tage det med os i denne Sag. For øvrig lod Ordføreren mig slippe saavel fra mine Bemærkninger, at jeg tror at kunne undlade at svare ham. Jeg skal tilføie, at jeg og alle, som staar paa samme Side som jeg, ikke kan have Ansvaret for alt, hva Stuart Mill har sagt, men det vilde føre ud paa Vidderne, om man skulde give sig til at diskuttere hans og andres Standpunkter. Mindretallet har fremstillet sit Standpunkt, og det er temmelig forskjellig fra Stuart Mills.

- Ligeoverfor Hr. Heuch vil jeg, til hvad der forøvrigt er sagt, alene henvise til den Kjendsgjerning, at der vel ikke gives, efter alt, hvad jeg har hørt og kunnet forstaa, et Land i Verden, hvor Hjemmet er saa respekteret og betydningsfuldt som netop i det Land, hvor Kvindesagen har naaet længst, nemlig England, og hvad nu denne Sags Betydning i moralsk Henseende kan have at sige, saa er det en Kjendsgjerning, at i England og Amerika er ialfald den offentlige Prostitution en ukjendt Ting, den har aldrig faaet Fodfæste der. Man har forsøgt paa det, men Kvinden har havt en saadan Indflydelse, at det aldrig har lykkedes, og med Hensyn til Kvindens forbedrede Kaar, om Kvindesagen blev gjennemført, skal jeg endnu anføre et lidet Faktum, og det er det at i Wyoming er det udtrykkelig Lov, at Kvindearbeide, som kan udføres ligesaa godt af Kvinder som af Mænd, skal betales lige med Mænds Arbeide.

Kjelde: Storthingstidende 1890, s. 1290-1291.
Utskrift frå VIRKSOMME ORD
Institutt for informasjons- og medievitskap, Universitetet i Bergen