Ærede Forsamling! jeg forestiller mig, at, ligesaa lidet som Norge ubetinget bør og kan antage Kongen af Sverige at være tillige sin Konge, ligesaa lidet kan Sverige antage vor blotte Deklaration, at vi vil vælge Sveriges Konge at være tillige vor, naar vi ei tillige bestemmer Hoved-Betingelserne, men forbeholder os ene og aldeles at bestemme alle Punkter.
Ved at antage fælles Konge med Sverige, som jeg efter vort Lands Beliggenhed og Stilling anser baade nyttigt og politisk rigtigt, nu da vor Konge har forladt os, tror jeg, den Grundsætning maa antages som ufravigelig og aldeles nødvendig til Rigets Vel og Selvstændigheds Bevarelse langt hen i de kommende Tider, at vi nemlig aldeles intet andet forpligter os at have fælles med Sverige, end fælles Konge og Successions-Orden, som den nu er i Sverige, og fælles Forsvar mod andre Magter - og at, ligesom vi ikke forlanger eller bør forlange, at nogen Norsk skal have Indflydelse i Sveriges indvortes eller udvortes Anliggender, uden forsaavidt en ny Kongestamme i Tiden maatte blive fornøden at vælges, eller en ny og anden Successions-Orden i Tiden ønskedes, samt vort fælles Forsvar mod andre Magter - ligesaalidet bør og kan Sverige forlange, at nogen Svensk, udenfor de ovenanførte Tilfelde, skal have nogen Indflydelse i vort Riges indvortes eller udvortes Anliggender. - Forlanges andet end dette, saa viser samme tydelig, at Hensigten ikke er broderlig Forening, men Undertrykkelse i Fremtiden; thi ligesaalidet som Norge forlanger eller bør forlange, at nogen, og allermindst den høieste Embedsmand i Sverige skal være eller ikkun kan være en Norsk, ligesaalidet bør eller kan Sverige forlange, at en Svensk bør være eller skal kunne være nogenslags Embedsmand i Norge, allermindst den øverste næst Kongen - saa meget mindre tilraadeligt for Norge, som samme er et fra Kongeboligen langt bortfjernet Land.
Under disse Betingelser, og i Tillid til, at Sveriges Konge Karl den 13de, som en vis og god Fader, anser begge Nationer, saavel den norske som den svenske, for Brødre, der har særskilt Husholdning under hans Opsyn, og er ham begge lige kjære, og derfor ikke enten selv ønsker, eller vil tillade, at den ene Nation, eller enkelte af dens Medlemmer, tilegner sig eller erholder ringeste Indflydelse i den anden indvortes og udvortes særskilte Anliggender - giver jeg mit Samtykke til, at Sveriges Konge, Kong Karl den 13de, maa vælges tillige at være Norges Konge, under foranførte Hoved-Betingelser og de Punkter, Storthinget i Overensstemmelse dermed maatte finde fornødent at bestemme som Grundlov for Norge - hvilket alt jeg tror Hans Svenske Majestæt ved den 3die Artikel i Konventionen til Moss af 14de August sidstleden har lovet og forbundet sig til.
VIRKSOMME ORD