Høibaarne Fyrste, Sveriges og Norges Kronprins!
Naadigste Herre! Kongeriget Norges Storthing har paalagt os den behagelige Pligt at overbringe Deres kongelige Høihed den Efterretning, at det norske Folks Repræsentanter den 4de Dag i denne Maaned enstemmigen har valgt og erkjendt som Norges konstitutionelle Konge Hans Majestet Kong Karl XIII og Efterkommere i Overensstemmelse med Successionsordenen af 26de September 1810.
Saaledes er da den skandinaviske Halvøs tvende gamle Kongeriger, som Naturens Herre forenede, men som menneskelige Lidenskaber og Fordomme adskilte, atter sammenknyttede med uopløselige Baand, og den lykkelige Tid kommen, da Nordmænd og Svensker kan favne hinanden som Brødre, der har en fælles Fader, og da de kan kappes om at vise denne fælles Fader Lydighed, Troskab og Hengivenhed.
Denne lykkelige Forening var allerede for Aarhundreder siden Gjenstanden for oplyste Nordmænds og Svenskers Ønsker; men det var Hs. Majestet Kong Karl XIII og hans verdige Søn forbeholdt at fuldføre dette herlige Værk. Rygtet om Hs. Majestets faderlige Regjering over hans Forfædres Rige, og Gjenlyden af Europas Beundring for Deres kongelige Høiheds udmerkede Dyder og Heltebedrifter bortryddede de Hindringer, som ulykkelige Tildragelser havde opreist derimod.
Idet vi høiligen beklager, at Hs. Majestets svage Helbred hindrer ham fra i denne strenge Aarstid at glæde sine nye Undersaatter med sin Nærværelse, tillader vi os paa vore Medborgeres og vore egne Vegne at ytre for Deres kongelige Høihed det oprigtige Ønske, at De og Deres haabefulde Søn vilde naadigen behage i Norges Hovedstad at modtage Pantet paa det norske Folks usvigelige Troskab og urokkelige Hengivenhed for dets nye Konge og Kongeæt, og at Deres kongelige Høihed derved vilde give os Leilighed til nær ved at beundre den Fyrste, hvis sjeldne Egenskaber bestemte ham til at bære Norges og Sveriges forenede Kroner, naar Hs. Majestet, met af Dage og ledsaget af sine Undersaatters Velsignelser, er gaaet til Hvile ved Siden af sine store Forfædre.
VIRKSOMME ORD