VIRKSOMME ORD
VIRKSOMME ORD
VIRKSOMME ORD

Ret og Sandhed

av Frans Christian Faye, ,
Skåltale for Kronprins Karl
Skåltale | Union, Monarki
Møte i Carl Johans-Forbundet

Høitærede Forsamling!

Det er bleven lagt paa mine Læber at frembære et Ønske for Kronprindsen, for Sønnesønnen af den Monark, hvis Minde vi i Dag høitidelig feire, - og hvem her vil ikke gladelig deltage i varme Forhaabninger og Ønsker for Fremtiden, erterat Mindets Føleiser have nydt deres fulde Ret. -

Da Forsynet i sin vise og kjærlige Omsorg for de tvende af Naturen nøie forbundne, men ved politisk Kunst adskildte, skandinaviske Lande førte den forevigede Kong Carl Johan fra det varme Syden til vort Nordens kolde Zoner, var det kun Faa givet at forudane det følgerige Kald, som var tildelt hans høie Aand; men forlængst er dette dog bleven klart for hver tænkende og taknemmelig Mand. Og da den store Faders værdige Søn, vor elskede Kong Oscar, besteg sin arvede Throne, veeg han intet Haarsbred fra sit Maal og han byggede stadigt videre for at udvikle det gode og skjenne Værk, som Faderens Høisind havde grundlagt. Kunne vi da tvivle om, at Sønnesønnen vil betræde den samme Bane? Vil ikke han med det aabne Øie, det frimodige Sind og det varme Hjerte, som Naturen har givet ham i Arv, føle sine Fædres Aand over sig og vandre frem under denne Aands Indflydelser? Jo sikkert vil han, en kraftig Green af et ædelt Stamtræ, blive en Mand og Regent med Overbeviisningens Styrke. Med Tak for den Tid han allerede har virket for de forenede Riger og for os som Norges Vicekonge have vi for ham Ønsker i fuldt Maal. Gid han med sin høit begavede Farfaders skarpe og fyrige Aand og forsonlige Hjerte maatte forene sin herlige Faders Bestemthed, Sindighed og Mildhed, da vil Valgsproget "Ret og Sandhed" som en skjøn Arvelod vinde i Styrke ved "Folkets Kjærlighed", som Farfaderen søgle og vandt i "Belønning." Maatte den Herre, som styrer Alt til det Bedste, forunde vor Kronprinds og hans høie Gemalinde den Lykke at styrke Dynastiet til Nordens Held og Hæder i en fjern Fremtid. Maatte han med sin Familie leve et langt og lykkelig Liv, og maatte han selv altid glæde sig ved, at han har sit Hjem i tvende Lande, og disse i ham og Kongehusets Efterslægt anskue Regenter, der vise Kraftens, Retfærdighedens og Kjærlighedens Spor paa Deres Vei; - da skal sikkerlig al smaalig Strid mellem Skandiens Lande og Folk efterhaanden døe hen, og det store Værk, Nordens sande Forening, tør blive til Virkelighed i en Betydning, som vi i vor Kortsynethed endnu see hen til med et usikkert Blik.

Held og Lykke for Hans Kongelige Høihed Kronprins-Regenten og hans Familie.

Kjelde: Skaaler og Foredrag i Carl Johans-Forbundet den 8. Marts 1858. Christiania 1858, s.29-30.
Utskrift frå VIRKSOMME ORD
Institutt for informasjons- og medievitskap, Universitetet i Bergen