Herre Konge!
Paa den norske regjerings vegne og i det norsk folks navn bringer jeg vort unge kongepar den første hilsen på "Heimdal"s dæk under det frie Norges trefarvede flag.
I snart 600 år har det norske folk aldri havt sin egen konge. Aldrig har han helt været vor egen. Altid har vi maattet dele ham med andre. Aldrig har han havt sit hjem iblandt os. Men der hvor hjemmet er, der bliver også fædrelandet.
Idag er det anderledes. Idag kommer Norges unge konge for at bygge sit fremtidige hjem i Norges hovedstad. Kaaret af et frit folk til som fri mand at gaa i spidsen for sit land, skal han blive helt vor egen. Atter skal nordmændenes konge blive det sterke, samlende merke for al national gjerning i det nye selvstændige Norge. En gang skal hans og vor fædrelandsfølelse også blive én.
Stille og varmt skal kongens kjærlighed til sit nye fædreland spire og vokse, medens han gjør sin store og ærefulde gjerning i troskab mod land og folk. Rigere og varmere skal den strømme os imøde, efterhvert som kongen vokser sammen med sit folk med dets nationale liv i fortid og nutid, med dets kaar og arbeide i gode og onde dage. Enkel og jevn som folket selv vil han øve sin kongelige gjerning blandt os. Saaledes skal vor lykke og vor ære også blive hans.
Det norske folk elsker sin frihed og uafhængighed, sit selvvundne selvstyre over alt andet. Sammen med folket selv at verne og hegne herom vil være kongens ære og største glæde. Derfor vil idag det norske folk med jublende glæde hilse eder velkommen i det hjertelige ønske: Leve Norges konge og dronning!
VIRKSOMME ORD