Mine Herrer!
Lagthinget ombytter i dag det Rum, som i femti Aar har været dets Samlingssted, med et nyt, hvor Kunsten med Held har forenet Bekvemmelighed med Skjønhed og Yærdighed. Ogsaa i denne Forandring se vi et Billede af Nationens Fremgang. Det halve Aarhundrede, Lagthinget har tilbragt i det gamle Hus, staar i vor Historie som en Fremadskridningens Tid, hvortil ingen tidligere Periode kan paavise noget Sidestykke. Det har været Fremvæxt i alle Retninger: i Oplysning, i Frihed, i materielt Velvære. En Frugt af denne Fremgang er ogsaa dette Hus og denne Hal, hvori Lagthinget fremtidig skal udføre sin Gjerning.
I den Samvirken af mangfoldige og mangeartede Kræfter, som denne Nationens Fremvæxt skyldes, har ogsaa Rigets Nationalforsamling sin betydningsfulde Plads, og den Afdeling af samme, hvoraf vi ere Medlemmer, kan ogsaa kræve sin Lod deri. - Som forfatningsmæssig Institution har Lagthinget en dobbelt Opgave: den ene, en regelmæssig og stadig Virksomhed som deltagende i den lovgivende Myndighed, den anden sjældnere, men mere i det Ydre fremtrædende, at danne i Forening med Landets Høiesteret dets øverste Tribunal.
Den sidste Funktion vil i Tidens Løb mindre og mindre blive paakaldt. Saalenge vigtige konstitutionelle Spørgsmaal stode uklare og uafgjorte, og Grændseforskjellene mellem Statsmagterne paa mange Punkter syntes at være ubestemte, maatte det ligge nær at ty til hint Tribunal, til Rigsretten. Men efter hvert som disse Differentspunkter bleve færre og færre, efter hvert som en fredelig Diskussion og omhyggelig Granskning bringer større Klarhed og Enighed i Statsmagternes indbyrdes Forhold, vil ogsaa Anledningen til at paakalde denne Lagthingets og Høiesterets Virksomhed formindskes.
Den anden Funktion vil under Landets stedse fremadskridende Udvikling bestandig vinde i Betydning. Lovgivningsvirksomheden er det civiliserede Samfunds første Behov, det fremadskridende Samfunds vigtigste Regulator. At tilfredsstille dette Behov, at bruge denne Regulator saaledes, at paa den ene Side Samfundets repressive Kraft kommer til Anvendelse i rette Tid, og paa den anden Side Frihedens Lov og Humanitetens Aand bliver herskende i Samfundslivet, hører til de vanskeligste Opgaver.
Os er det Kald givet, mine Herrer! at vi skulle granske, prøve og veie, hvad den anden af Storthingets Afdelinger, hvem Initiativet i Lovgivningen er forbeholdt, maatte vedtage og forelægge os til Antagelse. Dette Kald turde blive vanskeligere for hver Dag. Med det menneskelige Samfunds Fremadskriden i alle Retninger, med de materielle Interessers bestandig stigende Betydning og Mangfoldiggjørelse, med Ideernes bestandige raskere Strømning følger en Udvikling af Retsreglerne, der ikke krævedes under en ældre Tids simplere Forhold. Stærkere og stærkere føles Behovet af en Indsigt, der strækker sig udover mangfoldige Felter for menneskelig Viden; levende føles Nødvendigheden af rolig og moden Overveielse og sindigt Maadehold i Udøvelsen af de Pligter, der ere os paalagte.
Vor Stilling vilde være vanskeligere, dersom vi ikke byggede paa en god Grundvold. Ikke blot at vi, samlede fra alle Landets Dele, medbringe en levende Følelse af vore Medborgeres Ønsker og Behov, ikke blot at vi forenede ved og udgaaende fra en og samme Fædrelandskjærlighed, og inderlig sammen knyttede med det Folk, der har kaaret os til sine Repræsentanter - vi føle os ogsaa broderlig forenede med den Slægt, som i de svundne Aar har virket til Landets Held og Folkets Tilfredshed, med den lange Række af Forgjængere, som have været regnede til Nationens bedste Mænd. I deres Exempel søge vi en frugtbar Veiledning, i deres Mønster efterlade vi vore Efterkommere en rig Arv.
Og naar jeg i dag, som Lagthingets Præsident, erklærer Lagthingets Møde lovligen sat for første Gang i denne Sal, saa er mit, og sikkerlig ogsaa Eders varme Ønske, at den gamle Forsamlingssals hjemlige Aander maa følge med os og fæste Bo i denne nye Hal. Maatte Fædrelandskjærlighedens, Endrægtighedens, Sindighedens og Fredens Aand, saaledes som de i den svundne Tid have ledet og styret denne Institutions Raadslagninger og Beslutninger, fremdeles belive og styrke Lagthingets Idræt i dets nye Hus.
Til Ham, som styrer Verdener og Nationer, stiger i denne Stund i Ydmyghed og med Fortrøstning vor Bøn, at som Han i sin urandsagelige Kjærlighed har vaaget over dette Land og Folk, har friet det fra Trængsel og Nød, har bevaret det i Fred og Lykke, saaledes ville Han og i sin Miskundhed fremdeles lade sin Velsignelse hvile over Landet, dets Konge, Folket og Foreningen, og al god Gjerning.
Med Trofasthed mod Kongen, med ren og uskrømtet Kjærlighed til Fædrelandet, og med sandt Brodersind ville vi i denne Stund sammenfatte alle vore Ønsker i vor sædvanlige Bøn:
Gud bevare Kongen, Fædrelandet og Broderriget!
VIRKSOMME ORD