Enighed og troskab

Naar stortinget samles i denne stund, for første gang ikke alene i det nye aar, men ogsaa i det nye aarhundrede, saa er jeg sikker paa at have forsamlingens tilslutning, naar jeg fra denne plads udtaler, at det sker med dybtfølt tak til Gud for alle de store og rige gaver, som er skjænket vort fædreland i det svundne sekel. Stor var arven, vi fik fra fædrene, og rige er ogsaa de frugter, den har baaret. Fred og fremskridt baade paa de aandelige og materielle omraader har kronet den enkelte saavel som landet. Derfor er vi taknemmelige. - Og saa gaar vi sterkere og mere fortrøstningsfuldt videre. Vistnok er fremtiden dunkel, og det er ingen dødelig givet at raade de runer, den har at ridse i vort folks aarbøger i de kommende tider. Men en ting ved vi, og det har vi lært saavel af vort eget folks historie som af andre folks, og det er den, at enighed og troskab altid fører lykken hjem med sig. Enighed og troskab skabte vort folks fri forfatning i trange tider i forrige sekel; enighed og troskab være det løsen, som samler vort folk om forfatningen i det nu begyndte. Forsikret om, at saa vil ske, og at da og kun da vil vort folk kunne vente varig velsignelse for den enkelte som for landet, gaar vi trøstig til vor gjerning i det nye aarhundrede.