Mine herrer medrepræsentanter! Statsministeren vil paa regjeringens vegne gjøre nærmere rede for de foranstaltninger i anledning av krigstilstanden ute i Europa, som har nødvendiggjort indkaldelsen av Stortinget.
Der vil bli æsket bevilgninger av Stortinget, og der vil bli forelagt Stortinget til godkjendelse forskjellige av Kongen ekstraordinært trufne forføininger - dels beregnet paa at sætte os istand til at hævde vor nøitralitetspolitik, dels vedrørende vore forsyninger av forskjellig art og vor finansielle stilling.
Det norske folk kræver av os, folkets kaarne, at vi gjør vor pligt. Med sindighet og ro og efter moden overveielse vedtar de forføininger, som stillingens alvor gjør nødvendige, saa at vi i tilfælde effektivt kan hævde vor nøitralitet utad, og saaledes at indad vort arbeids- og næringsliv kan sikres i den utstrækning, forholdene gjør det mulig.
Det har aldrig staat klarere for os end i disse dage, at ogsaa en nøitralitetspolitik kræver ofre, og at der intet andet sikkert vern er at stole paa end det, vi skaffer ved og for os selv.
Et gunstig forsyn har git os et hjemland, hvor vi har betingelserne for at skape os en saa lykkelig og menneskeværdig tilværelse, som noget folk kan skaffe sig det.
Vi misunder ingen.
Det land vil vi beholde som vort.
Vi har iaar feiret et 100-aarsminde.
Det minde stiller krav til den nulevende slegt.
Men det norske folk er villig til at yde de ofre og bære de byrder, som er nødvendige til fedrelandets betryggelse.
Vi nærer alle det haab, at krigsluren ikke vil komme til at gjalde inden vort lands grænser.
Men vi pligter at regne med, at det kan ske.
Mine herrer medrepræsentanter! (Forsamlingen reiste sig).
Naar vi nu samles til det arbeide, som en alvorlig tid kræver av os, sker det med det ønske, som er brændende i alle nordmænds hjerter:
Gud signe Kongen og fædrelandet!
VIRKSOMME ORD