I en liden Stat, hvor der ikkun er taalt en eneste, nemlig den evangelisk Lutherske Religion, hvor der ikke er store Stæder, som kunne ventes at trække Fremmede i Mængde til sig, og hvor Indbyggerne ere fyrige og have en levende Phantasie, bør frie Religionsudøvelse, efter min Formening, ikkun tilstedes de christelige Religions-Secter. For Staten kan ikke ventes noget betydeligt Gode derved, at ubehindret offentlig Gudsdyrkelse tilstaaes alle andre Religions-Secter; derimod kan stor Skade befrygtes deraf.
Det nye behager ofte blot fordi det er nyt; den Eenfoldige, som ikke bryder sig om, ligesaalidet som han formaaer, at undersøge og overveje førend han vælger, eller rettere blot omskifter, kan let forledes; - Bedrageren kan, under Skin af Hellighed og religiøs Iver, let tilliste sig hans Formue og forlede ham til Laster, Opsætsighed mod Landets Øvrighed, o.s.v.
Menneske-Offringer, Afgudsdyrkelse, Bigamie, og deslige, kunde ogsaa da lovligen finde Sted.
Omendskjønt dette sidste just ikke hos os er synderligen at befrygte, bør Constitutionen dog ikke aabne Vejen dertil; den bør tvertimod forebygge endog den blotte Muelighed deraf.
Naar denne § ubetinget antoges, kunde Jesuiter og andre mere eller mindre skadelige Munke-Ordener indtrænge sig, hvilket Fortidens viise Lovgivere med sand Fader-Omhue hidindtil have forebygget. Apostasie, eller Frafald fra den herskende Religion kan vanskelig forebygges, naar alle Religioner offentligen udøves.
At straffe Apostaten stemmer idetmindste ikke overeens med hiin udmærkede Tolerants.
Skadeligt vilde det ogsaa, efter min Formening, være, om Landets Indbyggere, af den herskende Religion, havde Tilladelse til at lade deres Børn oplære og opdrage i andre Religioner.
Jeg holder altsaa for, at denne § bør forandres saaledes:
Den evangelisk-Lutherske Religion forbliver Statens offentlige Religion. Alle christelige Religions-Secter tilstedes frie Religions Øvelse; dog ere Jøder og Jesuitter fremdeles udelukkede fra Adgang til Riget. - Munkeordener maa ikke taales. - Landets Indbyggere, som bekjende sig til Statens offentlige Religion, ere forpligtede til at opdrage deres Børn i den samme.