Ædle og Høytagtede Forsamling - Norges, den store og hensigtsfulde Dag er kommen - alt staar det skiæbnefulde Øyeblik for Haanden, i hvilket, det er vordet mig til Pligt, som ogsaa En af Norges Repræsentantere - at angive en Bestemmelse, der for en Deel, vel kan vorde det elskte Fædernelands Held og Hæder, som dets favreste blant Dage; - men ak! man tage denne, som man vil, saa kan det dog ske, at alt dette ikke vindes, uden igiennem fleere Trængselens - og Gienvordighedens - Dage for Dig, o Norge! - Dog du vil hellere modtage dit forventede Gode igiennem Mod og Hæder end igiennem Feyghed og Skiendsel. - Hvo kiender det Tilkommende - allene den Alvidende, under hvis hellige Aasyn jeg herved erklærer: at afgive denne Bestemmelse efter mit bedste Skjøn og den bedste Villie, som den reeneste Hendsigt.
Kuns Et staar mig endu tilbage, og dette er: at jeg ønsker, at kunne række mine Hænder, som er Underpant paa mit Hjertes Broderfølelse, for Hvær den, der enten kunde have været af forskjellig Meening; eller forskjellig Idræt med mig, i Fædernelandets saa vigtige Anliggender. Jeg skulde da med Froesind vende tilbage til det kiære Arnestæd og der sige mine Medborgere, at jeg forlod Mænd fra alle Norges Egne, der kaldte sig deres Brødre og elskede dem, som de igjen fortiene at elskes af Dem - Gud den algode velsigne og beskytte Norge og dets Folk.
VIRKSOMME ORD