Kvinder og Mænd! En hjertelig Tak fra os alle og fra mig for de vakre Ord, som er henvendt til mine stolte Kammerater og til mig. Detter er en Velkomsthilsen, der aldrig vil visne. -- Vi er idag, hvad kanske ikke alle ved, vendt tilbage til Nordpolsekspeditionens Vugge. Her blev der udkastet de første Planer i de stille Kvelder ude paa Nordnæs; der saa jeg Skibe gaa ud og Skibe gaa ind, og de fortalte mig om store Bedrifter, der gjøres ved Sømandsdaad. Det gav Tanker, det manede til Bedrift og Stordaad, som vi nu har forsøgt os paa. Her i denne By har jeg faaet mange rige Indtryk og Impulser, her i Norges Impulsers bankende Hjerte; her i denne driftige Handelsby med de mange Interesser, her lærte jeg, at ogsaa vi Nordmænd skal magte alt, naar vi staar enige sammen. Her fødtes Planen.
Ingen av os har Ord for de Følelser, som idag besjæler os; vi føler idag noget, som vi aldrig havde troet, at Livet kunde bringe. En saadan Modtagelse havde vi ikke ventet, da vi laa og kjæmpede med Isen; den falder ikke i mange Menneskers Lod.
Intet Sted udenfor Fødestedet holder vi saaledes af som Bergen; intet Sted har vi oftere nævnt paa Færden. Mange Gange har mine Kammerater udbrudt: Naar vi atter kommer til Bergen! Og en Modtagelse som den, vi nu har faat, er mere end Løn for, hvad vi har gjort.
Et Leve Bergen -- leve Fremtidens Stad!