Folket ønsker en Ende paa disse Tvistigheder

Gode Herrer og Norske Mænd!

I det Jeg begav Mig til Norge, var Jeg overbeviist om, i Nationens Repræsentanter at finde Nationens troe Folk af dens hengivenhed for Mig og Min Familie.

Norges nærværende og tilkommende Held har ladet Mig oversee de, med en lang, og i Særdeleshed paa denne Aarstid foretagen Reise forbundne Besværligheder.

Det er med Tillid til Eders Følelser og Eders Indsigter, at Jeg uforbeholdent vil forklare Mig for Eder.

Folket ønsker en Ende paa de, ved ethvert Storthing fornyede Tvistigheder. Som Fædrenelandets Fader attraaer Jeg dette ligesaa inderlig, som Nationen. Disse Tvistigheder ere en uundgaaelig Følge af, at Lovgivningen ei aldeles staaer i harmonie med Grundloven, den Jeg vil see grundfæstet og opretholden; dette kan imidlertid ikke skee, uden ved organiske Love, om hvis paatrængende Nødvændighed Erfaring med hver Dag erindrer os.

Det er med Hensyn til denne tvingende Nødvendighed, og for at undgaae et ordentlig Storthings almindeligviis langsommere Gang, at Jeg har troet at burde sammenkalde Eder til et overordentligt Møde.

Jeg betragter de Love, der ere blevne Eder forelagt, som nyttige og hensigtsmæssige for at sikkre vor borgerlige Frihed, og for at bestæmme faste Regler, med Hensyn til de constitutionelle Magters Fordeling.

Efterat have sanctioneret Grundloven af 4de November 1814, har jeg uafladeligen ventet, at Lovcommitteens Indsigter og Fædrenelands-Sind skulde skjænke os en almindelig Lovbog, der var bragt i Overeensstemmelse med de i Grundloven indeholdte Bestemmelser om den offentlige Frihed; Mine Forhaabninger ere i denne Henseende ikke blevne opfyldte. Aarsagen maa uden Tvivl søges i de Vanskeligheder, der have mødt en Redaction, der for enhver Part kunde være tydelig og fattelig. Som Nationens Overhoved, og ansvarlig for Udførelsen af den Grundlov, Jeg har tilstaaet, henvender Jeg Mig med fuldkommen Tillid til Rigets Repræsentanter fra dets forskjellige Egne. Jeg stoler paa, at de ville understøtte Mine faderlige Hensigter.

Vore Garantier kunne forandre Natur, naar Regenten, der styrer, ikke har en sikker Veileder i de givne Love og i den administrative Ordens regelmæssige Gang. I vide, Mine Herrer! at de ældre Love, stiftede under en, vel lovbestemt, men uindskrænket Styrelse, ikke have forudseet, og ikke have kunnet forudsee Alt hvad vor Grundlov indeholder, og imidlertid har denne Forskjellighed endnu ikke foranlediget hverken Afvigelser eller brud fra Min Regjerings Side, hvis Fremgangsmaade tvertimod altid har baaret Præg af en uafladelig Omhue for Rigets Held og Rolighed.

Jeg forsikkrer Storthinget og ethvert af dets Medlemmer gjentagende om hele Min Kongelige Bevaagenhed.