(«Kronprindsen holdt en tale paa Fransk, som af Arveprindsen blev gjentaget paa Norsk og besvaredes af Storthingets Præsident, hvorpaa Storthinget heævedes i Kongens Navn»)
Jeg har at melde Eder med Fornøielse, at Underhandlingerne med Danmark, betræffende Krigs-Briggerne og Post-Fartøierne, ere tilendebragte af Admiral Fabricius, til begge Rigers Tilfredshed. Den danske Underhandler har afstaaet fra alle Danmarks Fordringer paa de omhandlede Fartøier, imod at erholde en Pengesum, hvoraf en Del skal erlægges ved Enden af indeværende Aar, og det Øvrige ved Udgangen af næste Aar.
Kongen har med Glæde skuet den Tillid, med hvilken Nordmændene trykkede den Haand, der raktes dem af deres svenske Brødre. Nogle ængstelige og mistænkelige Sjele formodede, at en fuldkommen Enighed ikke vilde kunne bestaae et helt Aar imellem Kongen og Nationens Repræsentanter. I, gode Herrer og Norske Mænd! har bevist det Modsatte; I have bevist, at Redelighed og Retsind altid frembringe varige Foreninger.
- - - Vi ville haabe, at lykkelige Resultater blive Frugten af Eders Arbeider. Mit første Ønske var, at dele disse Arbeider med Eder, men, ved at afstaae fra dette Forsæt, vilde jeg baade overtyde Eder om min Agtelse og min Tillid, og tillige bevise Andre, der kunde misunde Eder Eders nærværende Frihed og tilkommende Skjæbne, hvor langt Regjeringen var fra at ville have den allemindste Indflydelse paa Eders Beraadslagninger.