Gud velsigne Kong Oscar!

Vi see tilbage paa Carl Johans Manddomsværk, der fornyede Norges Rige og gjenvakte dets slumrende Kræfter. Levende staaer for vor Tanke, hvor meget Godt og Ærefuldt der udviklede sig for vort Folk under hans lange Styrelse. Men det BEdste at alt dette var hans Søns aandelige Væxt, en Udvikling, der stille og alvorlig fulgte vort Fædrelands, og optog i et høihjertet Sind dette Folks dybeste Krav og Forhaabninger. Hellig var for Oscar den Arv, han skulde hæve; og hvo af os mindes ei Folkets Glæde da han havde hævet den, da det blev synlig hvor godt Norges Krone passede til hans Kongelige Hoved. - Ham har Folket siden med uforanderlig Hu elsket og takket. Hans Lykke har været solklar Dag over Norge, hans Kummer og Smerte er bleven følt gjennem Landet som dyb Folkesorg. Og om nu end Vemod binder den Tunge, der skulde forkynde hans Roes, saa taler dog stærkere end alle Ord den Folkestemning, som omgiver ham i hans Lidelse med usigelig Kjærlighed. Gud velsigne Kong Oscar! priset og æret være hans Navn til de sildigste Slægter.